
Læsefællesskab
Jeg har som bibliotekar haft fornøjelsen af at sidde for bordenden og kan sige, at det har været en berigende oplevelse at læse og gennemgå disse seks bøger sammen med topmotiverede medlemmer.
Jeg vil kalde klubben for et unikt selskab, da det er noget helt specielt at sidde sammen og dele en fælles læsning.
Vinderen skal findes
Vi - klubben ved Esbjerg Kommunes Biblioteker - har nu indstillet de tre romaner, i prioriteret rækkefølge, som vi synes fortjener at vinde:
Guds bedste børn af Morten Pape
For enden af Perronen af Hanne Richardt Beck
Hungerhjerte af Karen Fastrup
En jury bestående af fem DR Romanklubmedlemmer fra hele landets klubber vil afgøre, hvem det bliver den endelige vinder af DR Romanprisen 2019.
Spændingen afsløres på Dokk1 i Århus lørdag 15. juni. Du er velkommen til at deltage. Tilmeld dig via biblioteket til krk@esbjergkommune.dk
DR Romanklub er et samarbejde mellem DR & Litteratursiden og de danske folkebiblioteker.
/ Karin Rask Kristiansen