Morgensang, motorik og mørke

06.08.19
Vi fester med Esbjerg.

Når startskuddet går til Esbjerg Festuge på fredag, byder vi også ind med en række spændende aktiviteter.

Børnedag

På tirsdag 13. august bliver Torvet fyldt med oplevelser for børn i alle aldre. Den Lille Bogbus holder dernede og alle børnene inviteres til forskellige motoriske udfordringer, oplæsning og meget mere. 

Syng Esbjerg

Onsdag 14. august, kl. 10.15 inviterer vi sammen med Esbjerg Sangakademi til festlig og stemningsfyldt morgensang på Fortælletrappen i Hovedbiblioteket. Kom og syng med os.

Gys og skumfiduser

Når mørket sænker sig mødes vi i lejrbålets skær, lytter til gruopvækkende fortællinger og rister skumfiduser. Horrorforfatter Bo Sejr m.fl. fortæller og læser højt fra deres yndlings gyserhistorier. Det starter kl. 20.30 ved Huset Esbjerg. 

Se hele programmet for Esbjerg Festuge