Nemmere adgang til de digitale medier

03.01.20
Måske har du opdaget det og ellers ser du det næste gang, du vil logge på vores hjemmeside – et nyt loginbillede.

Når du er logget ind på vores hjemmeside har du som noget nyt, automatisk adgang til flere af vores digitale tilbud, f.eks. Filmstriben.dk uden at skulle logge dig ind på ny hver gang. 

Single sign-on er en funktion, som vi på alle landets biblioteker har set frem til længe, og som virkelig understøtter vores vision om et sammenhængende digitalt bibliotekstilbud. Det fælles login gør det langt mere tilgængeligt for dig som bruger at benytte de mange digitale tilbud. 

Ereolen er på trapperne

Umiddelbart her efter årsskiftet vil du også kunne opleve det nye login på eReolen, eReolen Go og eReolen Global. Når eReolen også får det nye login, vil du fx kunne finde en lydbog på vores hjemmeside, gå direkte til eReolen og låne og lytte uden at skulle finde loginoplysningerne frem igen.