Ordfest 2017 – Børnene i Esbjerg går til filmen

17.03.17

Som en del af børnejournalisterne fra Billund Capital of Children, fik jeg lov til at være en del af den Børnejury, som skulle udvælge de fem vinderfilm til årets Ordfest. 


Det var meget sjovt at være en del af børne juryen, fordi jeg aldrig har prøvet det før, det var også meget spændende. Det føles underligt at kunne bestemme, hvem der skulle vinde og ikke. Da vi kiggede på hvem der skulle vinde kiggede vi bla. på hvad filmen handlede om, hvor meget af filmen børnene havde været med til at lave, om lydene og musik, og baggrundsmusikken passede ind og vigtigst om den var sjov!  Hvis alle de ting passede var det en god film.  

Her på billedet kan man se nogle børnehavebørn sidde og se deres egen film på storskærm. Det er helt tydeligt at se børnene havde en stor oplevelse med at se deres film i biografen, og har helt sikkert noget at fortælle deres familier når de kommer hjem.

Her på billedet kan man se Dorthe Kierkegaard som var konferencier til ordfest 2017 og som havde sin datter Carla Chaplin med som hjælper, som uddelte priserne til de forskellige børnehaver.  Du kan også se de flotte statuetter lavet af Lotte Pedersen på billedet. 


Sådan ser man ud når man har trænet til at blive en superleopard. Børnehaven Blåmuslingen vandt pris nummer fem med filmen “Superleoparderne”

Festen sluttede med at alle børnene fik et glas med børnechampagne, et flot diplom og en dvd med alle filmene på med hjem. 
Jeg fik rigtigt meget ud af oplevelsen med at være børnejury, eftersom jeg også har prøvet at lave kortfilm i et forløb i skolen. Det var interessant at se hvordan sjette klasses elever laver film i forhold til børnehavebørn.

-Bertram Xenius Lyngby Filipsson. Børnejournalist i Billund Capital of Children, og medlem af børne Juryen.