Punkpoesi

10.09.19
I aften kan du se Øgendahl og de store forfattere på DR1 - aftenens hovedperson er Michael Strunge.

Han var ung, han var vild, og han er blevet til et af de største ikoner for 80’erne. Michael Strunge kunne i år være fyldt 61 år, men i en al for ung alder indskrev han sig i den mytologiske og triste klub 27.

Hvad står vi tilbage med? Hvad efterlader Strunge os?

Først og fremmet efterlader han sig en poesi, der både rummer grimhedens æstetik, men også passager med skønhed.

Det ser man f.eks. i digtet ”Natmaskinen” fra digtsamlingen ”Vi folder drømmenes faner ud” fra 1981:

Åh, jeg vugges som på en damper,
et tungt exprestog gennem mørket,
flyver højt i natmaskinen.
Skyerne af drømmedamp
hvisker hvidt til jorden.

Samfundskritiker

Men Strunge kunne også være en grum samfundsrevser, der kritiserede flere samfundsvilkår. Det kunne være alt fra ensomhed, depression, kapitalisme osv. Det kan man bl.a. læse i de punk-inspirerede digte i ”SKRIGERNE” fra 1980.

FORÆLDRENE HAR FYLDT DIG
MED TAM TRYGHED OG KLAMME KRAV.
LÆRERNE HAR FYLDT DIN HJERNE
MED FRASENDE FACTS.
ARBEJDSGIVERNE HAR FYLDT DIT ANSIGT
MED AFVISNINGER AF DIN SELVTILLID.
AVISERNE HAR FYLDT DIN SJÆL
MED FRYGT OG FREMTIDSTRUSLER.

Identitet

Det var også en stor ting for Strunge, der var meget fascineret af David Bowies mange karakterskift, bl.a. Ziggy Stardust. Hans første digtsamling, ”Livets hastighed” er bl.a. opkaldt efter Bowie-nummeret ”Speed og Life”.

Er din nysgerrighed blevet vagt, så kan jeg anbefale Claus Bohms film ”Nattens engel” fra 1981, der følger en række af de vilde unge fra 1980’erne.

/Rasmus

Materialer