
Ramasjang og bibliotekerne redder pindsvinene
Af Lotte Tangaa
26.04.22
Pindsvinene er et dyr der KAN blive udryddet med tiden, hvis vi ikke passer på. Dyrene skal reddes fra robotplæneklippere, ræve, hegn og hunde - og det kan du hjælpe med.
De små pindsvin har brug for vores hjælp. Vi vil gerne vise dig hvordan du kan hjælpe. Det sker i samarbejde med DR Ramasjang, som har fokus på hvor let det er at gøre en forskel for pindsvinene.
Det kan du gøre derhjemme
Hjemme i din have kan du bygge et pindsvinehus, bede din mor og far om at lade græsset gro en smule længere og ikke sætte robotplæneklipperen til at køre om natten.
Læs, leg og lær – om pindsvin
Kom ind på biblioteket hvor du kan prøve at bygge et lille pindsvinehus, farvelægge en tegning af et pindsvin, måske endda tegne dit eget dyr. Du kan også deltage i en quiz om pindsvin og få et diplom, hvis du har svaret rigtigt eller har bygget et pindsvinehus.
Vi har lavet en kæmpe pindsvin ”hule”, hvor du kan sætte dig og læse om pindsvin.
Materialer