Udstilling: Esbjergs nye kunstmuseum

14.05.19
Design- og arkitekturholdet fra VUC Vest har givet deres bud på, hvordan et nyt kunstmuseum kunne se ud.

Et nyt museum, der gerne skulle opføres i forbindelse med havneudvidelsen ved Esbjerg Strand, har eleverne udarbejdet forskellige forslag til gennem flere flotte modelskitser.

Esbjerg Kunstmuseums særlige tradition for eksperimenterende projekter, der ofte går på tværs af kunsten og videnskaben, har eleverne også taget højde for. I ruminddelingen er der åbnet op for eksperimenter - her kan de besøgende udforske, skabe og lege samt spejle sig, udfordre og lade sig udfordre af kunstens verden.

Udstillingen kan ses i forhallen på Hovedbiblioteket, frem til og med 21. maj. Du kan i samme periode deltage i afstemningen om, hvilken af modellerne du synes ville være interessant at se ved Esbjerg Strand.