Varme hveder – bag dem selv

06.05.20
På fredag er det Store bededag og aftenen før er der tradition for, at spise varme hveder med smør på.

Har du lyst til at bage hvederne selv, eller har du lyst til at kaste dig ud i at bage dit eget brød, så kan du hente inspiration i bibliotekets mange bøger om bagning. De udvalgte bøger finder du som e-bøger på eReolen.dk

Store bededag
Det blev besluttet tilbage i 1686 at der skulle være en store bededag, som blot var en af tre bede- og fastedage i foråret. Den falder altid den fjerde fredag efter påske, så den flytter sig hvert år sammen med påsken.

Dagen var helliget bod og faste og det var end ikke tilladt for bagerne, at arbejde på denne dag. Derfor blev der bagt store hvedeboller dagen før, som kunne lunes på selve Store bededag. Det blev dog hurtigt til, at man spiser hvederne allerede samme dag.

/Lone Pedersen

Materialer