”I Esbjerg-årene 1957-1962 faldt tilværelsen for første gang i hak for Leif Panduro. Jobbet som skoletandlæge på Danmarksgades Skole var det bedste, han endnu havde haft. Han kunne lide børnene, men han kunne ikke lide, at behandlingen gjorde ondt på dem. De kaldte ham ”den tykke tandlæge”. Panduro var nu blevet så tyk, at han fik sin første advarsel sort på hvidt. Det var, da han skulle ansættes i tjenestemandsstilling. Byrådet i Esbjerg Kommune tilskrev d 4. juli 1958 Hr. børnetandlæge Leif Thormod Panduro, at Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager havde resolveret, at han på baggrund af den forøgede risiko for sygelighed skulle betale 2.5 % mere i pensionsbidrag end normalt.”