En fortsættelse af Doppler, 2005, om manden som brød ud af samfundet, drog ud i naturen og fandt sig en elgkalv som bedste ven. Nu drager han til Sverige med sin etårige elg, Bongo, og sønnen Gregus og kommer ud for mange bizarre, rørende og morsomme oplevelser hos broderfolket, svenskerne i Värmland. Han møder den gubbegamle godsejer Von Borring, som er spejder om en hals og vil omvende Doppler til spejderlivets glæder, han møder den gamle Maj Britt, som indvier ham i rastafari og god hash, og sådan er det hele vejen igennem, grotesk, velfortalt, men uden megen sammenhæng. Doppler og forfatteren er i centrum, for i denne roman træder forfatteren frem på scenen, kommenterer og ironiserer, både over Doppler og hans færden, men også fx om anmeldere, som nok er så langsomt opfattende, at Loe for deres skyld gentager visse passager. Enten kan man lide denne slags gimmicks, eller også kan man ikke fordrage dem, men jeg synes der er kommet en vittig og underholdende roman ud af det om Doppler og hans oplevelser i det svenske. Nu drager Doppler tilbage til Norge, hvor nye muntre eventyr venter, for Doppler er ikke typen, der lader sig dirigere af autoriteter, han er en fri mand, som lever sit selvvalgte liv, naturens søn i løn