Madsens nye roman er en pudsig, gribende historie om en familie, der i stor kærlighed kæmper for at holde sammen under moderens sygdom og faderens mentale fravær, på samme tid naiv, bizar, fortryllende og forunderlig.. Mor har det dårligt, føler sig tom og taler i tunger. Far har aldrig villet fortælle om sig selv og sin baggrund, men for at hjælpe Mor bliver han nødt til det. Så under en familiesammenkomst, med de to børn som tilhørere, går han i gang med at fortælle den ene besynderlige historie efter den anden. Om at være Tomas og samtidigt sin tvilling Emil. Om Oldemor, der giftede sig i et så voldsomt gensidigt had, at hver gang hun fødte en søn, stoppede ham op igen til han blev færdig til at kunne fødes som pige, blot for at irritere manden. Og mange flere historier om splittelse og ufuldstændighed, fortalt i et glimrende sprog og et magisk-realistisk univers, som lægger sig op ad mytens og skrønens fortælletraditioner. Man bliver snurrigt viklet ind i romanen, som er vanskelig at lægge fra sig og giver lyst til genlæsning, for som den produktive Madsen ynder det, er der flere planer, flere fortolkningsmuligheder og god, udfordrende underholdning