Per Olov Enquist fortæller historien om den gale kong Christian den 7., hans dronning Caroline Mathilde og først og fremmest den tyske læge Struensee der i en kort periode i 1770'erne styrede Danmark. Man følger Struensee fra hans ansættelse som livlæge med opgaven at kontrollere den mærkelige konges excesser, over hans begyndende politiske indflydelse, til hans kærlighedsforhold til dronningen og dermed hans fald. Hos Per Olov Enquist bliver Struensee til en mand der er idealist, optændt af oplysningstidens ideer om fornuft og det frie menneske, og som nærmest tilfældigt gives chancen for at omsætte sine idealer i politisk praksis. Dén skæbne kan han ikke undslippe, og romanen er drejet om temaer som menneskelig lidenhed og storhed i forhold til skæbne, lidenskab, kærlighed og menneskets aldeles ikke frie vilje. Med brugen af historiske begivenheder og personer i en fiktiv fortælling minder Enquist om Thorkild Hansen, og han har samme helt poetiske fortællekunst at øse af. Det er næsten besættende smukt, og med et dejligt sprog som er ganske ligetil er bogen egnet for både læsere af historiske romaner og for alle der holder af stor litteratur