Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

For alle krimilæsere, der gerne vil have et alternativ til den nordiske mainstream. God forside med et blodigt hammerhoved

Beskrivelse

Forfatteren, Claus Holm Thomsen, er årgang 1963 og har en bred erhvervserfaring. Han debuterede skønlitterært med den meget roste ungdoms-trilogi om Peter, Louise og Walid. Rosa er en ræverød journalist, der efter en farlig sag er flygtet til hjemøen Langeland. Her får hun selskab af sin ven, den affekterede Marcel. Hun dækker et mord på en letlevende kvinde og bliver indigneret over politiets lemfældige efterforskning, hvor man tager til takke med ofrets retarderede søns tilståelse. Efterhånden bliver også Marcel opsat på at finde sandheden. Det er en meget anderledes krimi med et flot og billedskabende sprog, stigende spændingskurve og en overraskende, men logisk slutning

Sammenligning

Jeg synes ikke, den ligner andre krimier, men er et friskt nyt input til den populære genre

Samlet konklusion

Et spændende og anderledes nyt bekendtskab på den danske krimiscene