Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kort om bogen

Hvad sker der, når syv kreative mennesker opholder sig på en øde ø uden kontakt med omverdenen? Fortalt som en spændingsroman og med skarptskårne psykologiske portrætter er det en bog for mange

Beskrivelse

Syv forskere/kunstnere tager imod et tilbud om et arbejdsophold af en måneds varighed på øen Stormø ud for Esbjerg. Ud over de syv er der kun en bestyrer og en kok på hele øen. De installeres i et nyopført moderne glashus og opdager hurtigt, at der hverken er mobil- eller internetdækning på øen, og heller ikke mulighed for at komme derfra. De er fire kvinder og tre mænd i alderen 25 til 70 år og med stor spredning i livsform, men at der er en forbindelse mellem dem afsløres lidt efter lidt. Fælles for personerne er, at de har fortrængt noget fra fortiden, og at der er nogle problemer på hjemmefronten. Stemningen er dårlig fra starten, og uhyggen breder sig, da en af dem forsvinder

Vurdering

Bogen er opbygget som Agatha Christies En af os er morderen, men er, på trods af uhygge og en spændende fortalt historie, mere en skildring af en række forskellige, interessante menneskers liv. Fortællervinklen skifter og giver nuancerede personkarakterer og miljøbeskrivelser. Et flot layout understreger en kvalitetsbog med et indhold, der er godt skuet sammen og levende fortalt

Andre bøger om samme emne

Mange andre forfattere har brugt elementer fra krimi-genren. Rammende psykologiske portrætter af mennesker og deres relationer ses hos fx Stine Pilgaard og Kirsten HammannChampagnepigen