Lektørudtalelse

Forfatter: Charlotte Jakobsen

Kort om bogen

Pigen Hirka lever sammen med sin far, afsondret fra andre. Hirka er anderledes, hun er haleløs i en verden hvor folk med haler er det normale. Til fantasylæsere i alle aldre

Beskrivelse

Hirka er haleløs og i en verden hvor alle andre har haler, betyder det at hun skiller sig ud. Hun bliver betragtet som råddenskab og er et odinsbarn. En der er i ledtog med de frygtede blinde fra det hinsides. Hirka må flygte, skønt hun dårlig nok selv er klar over hvorfor. Det bliver hun med tiden. Stærke kræfter vil hende til livs, de ser hende som roden til alt ondt. Heldigvis kæmper ligeså stærke kræfter for Hirka og ser hende ikke som det onde. Hvem vinder? "Odinsbarn" er første bog oversat til dansk i trilogien "Ravneringene". De næste bind "Råddenskab" og "Evnen" udkommer hhv. efterår 2016 og januar 2017

Vurdering

Virkelig velskrevet fantasy der fænger fra første side. En dragende og spændende historie der trods det ambitiøse plot aldrig vakler. Med tydelig inspiration fra nordisk mytologi er man hensat til, i en magisk verden, måske på vikingernes tid, åndeløst at følge Hirka og hendes kamp for overlevelse. For sig selv. For kærligheden. For verden. For verdenerne

Andre bøger om samme emne

Minder om både "Ringenes herre", fx Eventyret om ringen med en verden der skal reddes og Skammerens datter pga. en anderledes pige som hovedperson