Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

1. del i en planlagt trilogi om den unge Zélie Adebola i kongeriget Orïsha. Et land, hvor magi er udryddet ved vold. Eller er det? En spændende fantasyroman for unge fra 15 år

Beskrivelse

Som barn så Zélie sin mor blive dræbt af kongens gardister i en stor magikerudrensning. Siden har magi været strengt forbudt. Men da Zélie ved et tilfælde får fat i en af tre hellige relikvier, går det op for hende, at hun selv har evnen. Sammen med sin bror og kongens datter indleder hun en intens og blodig jagt gennem landet på de sidste to hellige ting for at kunne tage magten tilbage. I hælene på sig har de kongens søn opsat på kamp til det sidste. Men hvad er det for en mærkelig åndelig kontakt Zéline og han har?

Vurdering

Det er en stor roman med mange sceneskift og personer. Bogens hovedpersoner skiftes til at fortælle, og det skaber en del gentagelser, så bogen kommer til virke lidt langtrukken. Men der er masser af action, kampscener, lidt kærlighed og en stærk pige i hovedrollen. Bogens forfatter er debutant og af amerikansk/nigeriansk herkomst, og hun har ladet sig inspirere af afrikanske myter til bogen. Det er særlig det, som gør den anderledes, for selve plottet er der ikke de store overraskelser i. Bogen er solgt til filmatisering

Andre bøger om samme emne

Den kan sammenlignes med serier som Det ulmende oprør,Grisha - pigen og mørkningen og Jernkongen