
Ann-Britt von Seelen
Ann-Britts arbejdsopgaver
Jeg er biblioteksleder på Esbjerg Kommunes Biblioteker, hvor jeg har det overordnede ansvar i forhold til at levere et tidssvarende og attraktivt bibliotekstilbud til borgerne i Esbjerg Kommune. Og det kan jeg kun lykkes med, fordi der er så mange dygtige ansatte på biblioteket.
Meget af min tid går med møder, både interne og eksterne, og både i Esbjerg og i resten af landet i forhold til de nationale biblioteksstrategier. Desuden er jeg med i styregruppen på Fantasyfestival og meget, meget andet. Esbjerg er en by i kulturel vækst og der spiller biblioteket en central rolle.
Hvor kan du møde Ann-Britt på biblioteket
Jeg har mit kontor oppe i administrationen, men er også ofte ”ude i byen” til spændende møder med samarbejdspartnere. Desuden er der mange møder internt i huset om alt fra visioner til nyt printsystem og alt der midt imellem.
En bog Ann-Britt vil anbefale
Hella Joofs ”Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle.” I mange år gik jeg faktisk udenom Hella Joofs bøger. Heldigvis besluttede jeg mig for at give hende en chance og jeg blev hurtigt stor fan. Hendes bøger er livskloge og finurlige og i bogen om hjemmehjælperen Ramona fortælles små sjove, kærlige og tankevækkende historier om mennesker og engle. Det tager udgangspunkt i Joofs egne erindringer og er altså sket i virkeligheden – eller også er det lyv. Bedøm selv. Uanset hvad er det en herlig læseoplevelse jeg varmt kan anbefale.
Seneste nyheder
No news were found.