
Gitte
Gittes arbejdsområder
Jeg er uddannet biblioteksassistent og har siden 1977 haft med teknisk arbejde at gøre på Esbjerg Kommunes Biblioteker. Hovedopgaverne er katalogisering, klassifikation, årbøger, tidsskrifter, rettelser og biblioteksbasen.
Materialerne kan f.eks. være bøger, legetøj, spil, sprogkasser, søkort og lokalplaner.
Jeg registrerer til bibliotekerne, skolebibliotekerne, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg og Ribe Byhistoriske Arkiver, Esbjerg Gymnasium og Kulturskolen. Det er et afvekslende og interessant arbejdsområde, der også byder på ad hoc-opgaver.
Hvor kan du finde Gitte på biblioteket
Jeg sidder på kontoret på Hovedbiblioteket i Biblioteksudvikling sammen med en masse søde og dygtige kollegaer.
En bog Gitte anbefaler
Jeg læser gerne nordiske krimier. Eller mad- og livsstilslitteratur, relevant faglitteratur og børnebøger. Ofte e-bøger. Hele tiden udkommer der nyt og spændende, så det er svært at fremhæve favoritter.