Marianne

Bibliotekar
Bibliotek:
Afdeling:
E-mail:

Mariannes arbejdsopgaver

På biblioteket i Bramming betjener jeg først og fremmest borgerne, men befinder jeg mig også mellem hylderne. Her finder jeg bestillinger og holder lidt øje med, hvordan vores materialesammensætning ser ud. Nogle dage opholder jeg mig i bagkontoret, hvor jeg bl.a. forbereder kulturelle arrangementer. Vi arbejder ofte sammen med lokale aktører, som f.eks. Foreningen Aktive Kvinder og vores lokale biograf og spillested, Kosmorama. Jeg har også kontakten til mange af vores læsekredse, som jeg hjælper med at skaffe bøger til. Og så er det mig, der pakker til mange af vores lokale ”Biblioteket Kommer”-lånere. Kan lånerne ikke komme til biblioteket, så kommer biblioteket til lånerne. 

Hvor finder du Marianne på biblioteket?

Jeg er primært på vores dejlige bibliotek i Bramming. Af og til kan du også møde mig på Hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor jeg som regel holder til i og omkring Kulturzonen.

En bog Marianne vil anbefale

”Under samme måne” af Karsten Skov. Erika på 17 flygter fra det østlige Tyskland i 1945, og ender i en flygtningelejr i Sønderborg. Her møder hun Karl, som er en del af det tyske mindretal. Da tyskerne taber krigen, får det afgørende følger for Erika og Karl. En rørende dokumentarisk roman.