I ugen op til grundlovsdag kan I lege gemmeleg med grundslovsdyrene. De har gemt sig sammen med deres yndlingsparagrafer fra grundloven. De elsker at lege gemmeleg, og nu inviterer de jer med på en sjov og lærerig paragrafjagt.
Bibliotek
HovedbiblioteketSammen kan I gå på opdagelse, finde dyrene ét for ét og lære, hvorfor netop deres paragraf betyder noget for dem – og for jer.
Det er en hyggelig måde at tale med børn om grundloven, rettigheder og fællesskab, uden at det bliver tungt eller kedeligt. I stedet bliver det en leg, hvor nysgerrighed og bevægelse går hånd i hånd.
Derudover finder I også farverige maleark og fold-selv nipnapper, så børnene kan skabe deres egne grundlovsdyr. Det giver plads til både kreativitet, fordybelse og gode samtaler.