Studerende

Ro til fordybelse, plads til gruppearbejde - og adgang til alle de bedste databaser og bibliotekarer. Bibliotekerne byder byens studerende velkommen.

Vi har god plads til byens studerende. I flere afdelinger har vi indrettet specielle studieområder, hvor du enten kan arbejde i fred og ro på egen hånd, eller mødes med din studiegruppe.

Studiepladserne er både hyggeligt og praktisk indrettet, så du kan få noget fra hånden. Du er selvfølgelig helt automatisk tæt på al den viden du måtte have brug for. Har du brug for en lille pause eller vil du læse avisen, så har vi også bløde møbler til det formål.

Mange afdelinger har forlængede, selvbetjente åbningstider. Det betyder, at du kan bruge studieområderne og hente bøger på de tidspunkter der passer dig allerbedst. Her kan du se, hvornår du kan komme ind på de enkelte biblioteker.

På biblioteket har du trådløs adgang til internettet, og dermed også til en række af de bedste databaser

Du må gerne spise og drikke ved de 103 studiepladser i Uddannelseszonen – men husk lige at rydde op efter dig, så den næste bruger også har lyst til at slå sig ned.

Er du ikke oprettet som låner, så anbefaler vi at du får det gjort, så du kan få fuld adgang til vore mange tilbud. Læs mere om hvordan du bliver oprettet som låner og om lånetider.

Du kan printe på alle biblioteker

Se hvordan du bruger vores printsystem