Efter at have afsluttet Dværgenes krønike er turen nu kommet til sidste bind i Tarot-serien, der startede med Dyret i 1995. Scenen er igen den kedelige danske provinsby Vesterbæk, der ligger ved kysten tæt på Århus. Folk passer sit, tiden går sin stille gang, men pludselig sker der mystiske forsvindinger: En forulykket minibus med pensionister rummer kun liget af en enkelt mand, da politi og ambulancer når frem, senere tømmes den psykiatriske afdeling for både personale og patienter og de få tilbageværende i byen får mystiske kunstige modermærker. I modsætning til de tidligere bind er der her sammenhængende handling, der foregår i nutiden og først til allersidst kommer paralleluniverset til orde. Flapteksten påstår, at bindet kan læses selvstændigt, men som sådan giver det ingen mening - slet ikke slutningen. Forbilledet er Stephen King (som landbetjentens hund måske er opkaldt efter) og skriveteknisk lever han op til ham: formidlingen af det uhyggelige i det hverdagsagtige fungerer fint, men efter min mening bliver det meste uforløst, men seriens fans skal naturligvis have slutningen med