Forfatter og spilbogshistoriker Jonathan Green som årets Guest of Honour
Jonathan Green har skrevet mere end 80 bøger. Før han blev fuldtidsforfatter, arbejdede han som lærer og viceforstander i London.
Af Biblioteket
Han er især kendt for sit arbejde med Fighting Fantasy (Sværd og Trolddom) og har desuden skrevet til populære universer som Marvel, Star Wars, Doctor Who, Warhammer, Judge Dredd og Arkham Horror. Han står også bag steampunk-serien Pax Britannia, der indledes med romanen Unnatural History.
Samtidig regnes Jon Green for en af verdens førende eksperter i spilbøger. Det afspejles blandt andet i fagbogen You Are the Hero: An Interactive History of Fighting Fantasy Gamebooks, som fortæller historien om fire årtiers spilbøger.
På Fantasyfestivalen kan du opleve Jon Green i samtaler om både hans eget forfatterskab og spilbøgernes særlige fortælleform.