Læseklub – kun for børn

Er du vild med at læse? Så er du slet ikke alene, og derfor har vi en læseklub for børn 9-12 år.

Af Biblioteket

Ville du ønske der var et sted, hvor du kunne snakke om din yndlingsbog, den bedste serie du kender eller den sjoveste Anders And-historie du har læst? Så kunne vores Læseklub - kun for børn være noget for dig. Vi deler anbefalinger med hinanden, laver sjove læse-udfordringer, hygger og læser amok.

Tid og sted

Vi mødes hver anden mandag kl. 15.30–17.00 på Hovedbiblioteket.

Læseklubben er drevet af de to læseglade børnebibliotekarer Dea og Louise.

Læseklubben har plads til 18 deltagere

Efterårets sæson 2026 startede 24. august og slutter 14. december. Tilmelding gælder for hele sæsonen. Pladserne er udsolgt for denne sæson, men du kan komme på venteliste ved at skrive til bibadm@esbjerg.dk og skriv ’Læseklub’ i emnefeltet. 

Orlaprisen - din stemme tæller

Som noget nyt, er Læseklubben - kun for børn blevet en del af det landsdækkende netværk af læseklubber og skoleklasser, som læser og stemmer på bøger, der er indstillet til Orlaprisen. Orlaprisen hylder den nye, danske børnelitteraturer og er blevet udelt siden 2005.