
- Date
- Tid
- 18:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 100 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Danmark
Alle kan synge med på ”Itsi-bitsi, tag med mig til Nepal”, men kun de færreste kender manden bag, som med sine fantasifulde tekster støbte fundamentet til den dansksprogede rock, hvor Steppeulvenes lp Hip udkom i 1967 og i dag nyder evergreen-status.
Eik Skaløe er den største myte i dansk musik. Han døde under usædvanlige omstændigheder i Indien i 1968, blot 25 år gammel, men hvem var han? Hvor kom han fra? Hvorfor skrev han, som han gjorde? Og hvad lavede han, når han ikke var steppeulv?
Forfatteren Jan Poulsen satte sig for at finde svar på de mange spørgsmål og foldede dernæst den fantastiske fortælling ud i bogen Eik Skaløe. Spejder og steppeulv på baggrund af interviews med godt 100 personer, som var tæt på Eik Skaløe.
Billet er incl. snacks og vin.