Voksne

Udstilling: Ordløs udveksling

Tid
10:00 - 18:00
Sted
Hovedbiblioteket

Balkonen
PHOTOTEK Esbjerg præsenterer en portrætudstilling af Finn Nikolai Østergaard.

Finn Nikolai Østergaard er med i et spirituelt fællesskab, som benytter en meditationsform kaldet "ordløs udveksling". Øvelsen går ud på, at to mennesker sidder over for hinanden og har øjenkontakt. Uden ord udveksler de det, som kommer til dem i øjeblikket. Ud af denne meditationsform opstod ideen om at lave et fotoprojekt med portrætter af mediterende personer.

Om Finn Nikolai Østergaard

Finn Nikolai Østergaard (født 1953) er uddannet cellist og cellopædagog og har arbejdet hele sit liv med musikken. Fotointeressen stammer tilbage fra ungdommen, hvor han fortrinsvis arbejdede med sort/hvid fotografi i eget mørkekammer. Siden 2006 har Finn Nikolai udelukkende arbejdet digitalt, både i farve og sort/hvid. Han interesserer sig især for portræt- og naturfotografering med en ambition om at skabe billeder, der berører beskueren og sætter tankerne og fantasien i gang. Han er også optaget af det æstetiske, lyset og linjerne i billedet.

Fernisering

Onsdag 29. april, kl. 17 på Balkonen