Jakob Lovas: Filosofi, provokation og et år uden arbejde

For nogle år siden gjorde filosof Jakob Lovas noget, de fleste aldrig ville turde:
Han trådte helt ud af arbejdslivet. Ingen løn, ingen indkomst, intet forbrug. Et kolonihavehus, skraldet mad – og tid til at tænke grundigt over spørgsmålet: Hvad er et godt arbejdsliv egentlig?

Den erfaring tager han med sig, når han nu igen møder borgerne på Hovedbiblioteket i Esbjerg til filosofirækken “Gå til filosofi” – et forløb, hvor filosofien bliver prøvet af i praksis.

Filosofi, der skal mærkes

Lovas har gennemført tre af de fem planlagte lektioner i Esbjerg.

– Jeg har en forventning om, at filosofien og de tanker, som det her sætter i gang, rent faktisk rokker ved folks vanetænkning og forandrer deres liv. Det skal provokere folk. Det har indtil nu været ambitiøst i Esbjerg, og jeg kan se, at det rykker noget. Jeg får mails fra deltagere, der har taget udfordringerne til sig. Det kan for eksempel være at blaffe til jobbet eller lade sin pung eller telefon ligge på caféens bord, mens man er på toilettet, fortæller Jakob Lovas.

Den seneste lektion handlede nemlig om tillid i samfundet.

Arbejdet gennem filosofiens briller

Næste lektion torsdag den 19. marts sætter fokus på arbejdets rolle i vores hverdag og samfund.
– Vi bruger halvdelen af vores vågne timer på at arbejde, og det er blevet en stor del af vores identitet. Men hvorfor er det sådan? Begrebet lønarbejder er kun omkring 500 år gammelt og endnu yngre her i Danmark. Før det var vi selvforsynende og byttede lidt varer og ydelser med hinanden. I dag tager de fleste det som en selvfølgelighed at arbejde, siger Jakob Lovas.

Han udelukker ikke, at lønarbejdet måske kun viser sig at være en parentes i menneskets historie:

– Robotter og maskiner har tidligere kostet dem i overalls og med beskidte hænder arbejdet, nu er den kunstige intelligens ved at gøre det samme ved dem i hvide skjorter på kontorerne. Det er spændende og lidt uhyggeligt at følge den udvikling.

Et personligt eksperiment

Lovas har selv erfaring med at træde helt ud af arbejdslivet:

– Jeg tog selvvalgt et helt år, hvor jeg skrev mig ud af samfundet. Jeg boede i en kolonihave, arbejdede ikke, modtog ikke nogen form for understøttelse, og jeg brugte ingen penge. Jeg levede af at skralde mad fra containere. Mange folk tog det faktisk som en provokation, og det fandt jeg meget fascinerende. Det fik mig til at tænke over, hvad det gode liv egentligt er, og hvordan det er at være ”arbejdsfri”.

Hvis du kunne genopfinde begrebet arbejde – hvordan skulle det så se ud?

– Jeg ville gerne, at vi skulle udvide rammerne for, hvad der er meningsfuldt arbejde. Hvad med alt det, der bliver udført i hjemmet? Hvis ikke der blev lavet mad, vasket tøj, født og passet børn, så ville ingen kunne passe det, vi normalt forstår ved et egentligt arbejde, altså det man får en løn for.  Alle laver værdifuldt arbejde på den ene eller den anden måde, hvorfor bliver noget betragtet som mere rigtigt og vigtigt end andet?

Alle kan stadig være med

Lovas håber, at den kommende lektion vil rokke lidt ved normerne – uanset om man har deltaget før eller ej.

– Hver lektion bliver afsluttet, så forudsætningerne er ens for alle, og der er plads til flere på skolebænken, lover Lovas.