Om formidling på GO

Læs mere om tankerne bag formidlingen på GO - herunder tips og overvejelser ifm. lokal formidling på GO.

Indhold til børnene selv

Bibliotekernes Nationale Redaktion leverer gennem Delingstjenesten indhold til børnemålgruppen, som automatisk publiceres til jeres lokale GO-site, medmindre I deaktiverer jeres abonnement. 

Formidlingen fokuserer især på mellemtrinsgruppen, da vi ved, at det er der, mange hopper af læsevognen, og hvor mor og far ikke længere faciliterer børnenes læsning i samme grad. 

GO er tænkt som et voksenfrit univers, hvor børnene frit kan færdes uden hjælp, hvorfor der ikke leveres formidling om børnebøger til de yngste børn, der har brug for hjælp fra voksne. Denne formidling sendes i stedet ud via Delingstjenestens kanaler til hovedsitet målrettet børnenes voksne. 

GO - Dit Bibliotek kan du se, hvilket indhold der ligger i GO-abonnementet.

 

Sådan sikrer I, at lokalt indhold ikke overskrives

Hvis I redigerer eller tilføjer indhold til f.eks. forsiden, skal I være opmærksomme på, at dette indhold som udgangspunkt overskrives, når Bibliotekernes Nationale Redaktion opdaterer siden. Vil man gerne placere indhold på forsiden, anbefaler vi derfor, at man opretter indholdet om fredagen, da redaktionen opdaterer siden om torsdagen.

I toppen af denne side, kan du altid se, hvornår sitet senest er redigeret af redaktionen - og hvilket indhold, redaktionen har opdateret. 

Ønsker man i en periode (eller helt) at slå indhold fra Bibliotekernes Nationale Redaktion fra, kan man deaktivere abonnementet for en given side. Læs mere i manualen for GO - Børnenes bibliotek - Folkebibliotekernes CMS.

 

Anbefaling: Lav en kategoriside

Vi anbefaler, at man laver en kategoriside til sin lokale formidling f.eks. "Mit bibliotek", som ligger på en prominent plads i toppen af sitet, som vi ved fra test med børn, at de benytter. Lokalt oprettede kategorisider overskrives ikke! 


Grafisk materiale til formidling af GO-site

Der er udformet grafisk materiale og infomateriale, der kan bruges til at formidle GO-sitet. Se materialet på dette link. 

 

Ønsker eller ideer?

Har I en ide til eller et ønske om grafisk materiale, videoformater, artikler, koncepter, markedsføringsmaterialer eller andet, må I endelig ikke tøve med at tage fat i os på redaktionen@detdigitalefolkebibliotek.dk.

Vi hører meget gerne fra jer!