Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

En blanding af en flora til spiselige, vilde planter og en kogebog, der benytter samme planter sat op i et lækkert layout til alle, der har mod på at inddrage den vilde natur i sit køkken

Beskrivelse

Meyer udgav i 2014 Naturalmanak, der var en uge-for-uge opskriftsamling, der fulgte årstidens råvarer. Dette koncept er nu udvidet med mange beskrivelser af spiselige planter kombineret med opskrifter, hvor de indgår. De omkring 100 opslag på planter har grundig beskrivelse, forekomster og anvendelse samt ofte gode tips. De er alle ledsaget af tegning i klassisk vis fra bl.a. Flora Danica og af A. Ekblom. Opskrifterne knytter sig til de beskrevne planter og er opdelt årstidsvis

Vurdering

Det er en meget anvendelig både flora- og kogebog, der er let at gå til og med mange inspirerende opskrifter

Andre bøger om samme emne

Bogen fremstår som en ny udgave af Naturalmanak, men har stærkt udvidet plantebeskrivelsesdelen fra en snes til omkring 100. I modsætning til den første udgave er opskrifterne udelukkende med ingredienser fra de beskrevne planter, så genbruget af opskrifter er ikke total. Til gengæld er der udvidet med 75 andre fra andre af Meyers kogebøger

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2017