Har du brug for en Tænkepause i din ferie?

Programserien "Tænkepauser" på DRTV har netop modtaget en hæderspris for en særlig indsats i medieverdenen. Kender du den populære bogserie fra Aarhus Universitet?

Af biblioteket

Tags

Film

En serie på 15 kortfilm tager afsæt i Aarhus Universitetsforlags populære bogserie Tænkepauser. Instruktører som Søren Kragh-Jacobsen, Anders Østergaard, Anders Morgenthaler og Rikke Louise Schjødt har hver især skabt film ud fra bøger skrevet af forskere, der gennem år har fordybet sig i emner som fx Tillid, Skam, Krig, Kærlighed og Myter. 

Nærværende og levende forkningsformidling

Resultatet er film, der spænder fra klassisk dokumentar til animation og fiktion, med ét fælles mål: at gøre væsentlig forskning levende og nærværende. Filmene har netop modtaget hædersprisen "Buketten" fra KLF, Kirke & Medie og kan ses på DR. Bogserien er lige til at putte i lommen og tage med på sommerferie.