Skotsk forfatter Michael R. Miller som årets Guest of Honour

Michael R. Miller er født og opvokset i Skotland, og hans verdener bærer præg af de vidtstrakte og barske landskaber, han er vokset op i.

Af Biblioteket

Med over 500.000 solgte bøger, og adskillige optrædener på diverse bestsellerlister, heriblandt Amazons og Audibles, er han en af de mest succesfulde selvudgivne forfattere på markedet i dag.

Han debuterede i 2015 med The Reborn King, første bind i fantasytrilogien The Dragon’s Blade, og afsluttede serien i 2018. Serien følger Darnuir, dragernes prins, som bliver genfødt i menneskeskikkelse, og må tage kampen op mod dæmonerne, som truer freden.

Vi glæder os til at tage på drageridt med Michael.