Mød Anne-Grethe Bjarup Riis

Anne-Grethe Bjarup Riis. Foto: Isak Hoffmeyer
Kom med på en tidsrejse tilbage til det gamle Danmark i 1870érne, hvor Anne-Grethe Bjarup Riis i dette foredrag fortæller om tilblivelsen af romanserien EGESKOV.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Nørregade 19
6700 Esbjerg
Danmark

Med udgangspunkt i Egeskov Slot - som en lille plet på Danmarkskortet - fortælles en stor historie om Danmark, dengang vi blev en nation og fundamentet til vores moderne samfund blev skabt. Fortællingen er et klassisk upstairs-downstairs drama, som tager sin begyndelse i 1874, hvor Danmark var i en turbulent brydningstid såvel politisk som socialt.

Du inviteres med, når vi åbner dørene til det smukke Egeskov Slot på Fyn. Vi kommer helt tæt på adelen som levede på slottet oppe i de fine stuer, tyendet der holdt til i kælderen, og vi møder også folkeholdet, som arbejdede med dyrene og på godset jorde.

Et stykke underfortalt Danmarkshistorie

I tæt samarbejde med grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, baserer forfatterne deres dramatiske romanserie på virkelige og fiktive karakterer, der tilsammen fortæller et stykke underfortalt Danmarkshistorie. Nemlig tiden efter 1864 - hvor Danmark fik Europas klogeste bondestand og lige præcis undgik at ende i en revolution, der kunne have kostet monarkiet.

Forfatterne fortæller om, hvordan de arbejder med den historiske roman, hvilken omfattende researchs der ligger forud for skriveprocessen og hvordan man balancerer mellem historiske facts og fiktion.

Det første bind Ulykkens år er udkommet og bind 2 Maskefald udkommer 2. februar ’26.