Foredrag om Neuengamme

Det er snart 81 år siden, anden verdenskrig sluttede, men de politiske overbevisninger og synspunkter, der drev dele af menneskeheden ud i grusomme ekstremer, er mere aktuelle og relevante end nogensinde før.

Det mener Peter Langwithz Smith. Den tidligere gymnasielærer er bosiddende i Esbjerg og anerkendt som en af de mest vidende om Nazitysklands koncentrationslejre, som han har skrevet tre bøger om.

- Nazismen opstod, fordi nogle mennesker mente, at de var mere værd end andre. Fordi den herskende klasse mente, at der var brug for syndebukke. De tendenser til et ”vi og dem” har vi desværre set mange af, også efter krigen og stadig den dag i dag. Og hvor utroligt det end kan lyde, så er vi ikke blevet kloge nok til at tage totalt afstand fra folkedrab, siger Peter Langwithz Smith  

Foredrag på Hovedbiblioteket

Den 17. februar gæster han Hovedbiblioteket med sit foredrag om kz-lejren Neuengamme, som han også har skrevet en bog om.

Neuengamme var den vigtigste kz-lejr set med danske øjne, fordi størstedelen af de danskere, der blev deporteret under krigen, endte eller passerede igennem lejren. Der var gennemsnitligt omkring 2.000 danskere i lejren, og omkring 350 danskere mistede livet på stedet.

- Det generede mig i mange år, at der var så lidt historisk litteratur om stedet. Derfor besluttede jeg mig for at skrive min bog. Jeg trak på eksisterende beretninger fra fanger og dykkede ned i arkivet i Neuengamme og på Frihedsmuseet, fortæller Peter Langwithz Smith, der udgav sin bog i 2012.

Kummerlige forhold

Og selv om Auschwitz i det store billede er langt mere kendt end Neuengamme, så var forholdene mindst lige så kummerlige.

- Der var ikke decideret udryddelse og ikke mange jøder i lejren. Men det var ulideligt hårdt arbejde, elendige soveforhold og elendig mad. En polsk fange, der kom fra Auschwitz til Neuengamme, beskrev det faktisk som endnu værre forhold og det mest beskidte sted, han nogensinde havde oplevet, fortæller Langwithz Smith.

- Og så var Neuengamme i øvrigt kendt for at have mange fanger med amputerede lemmer, det var nemlig den gængse måde at behandle sår på, uddyber han.  

Han blev selv født i 1945, samme år anden verdenskrig sluttede, men hans store interesse for anden verdenskrig er ikke knyttet til familien.

- Min familie har ikke jødisk baggrund, og ingen led under krigen. Vi flyttede fra København til Nordborg i 1953 og fik fjernsyn i 1957. Der kunne man se tyske tv-kanaler, og det gjorde jeg. Der var mange programmer om anden verdenskrig, og emnet fangede mig. Det tog for alvor fart, da Eichmann blev fanget i 1960, og specielt Auschwitz-processen i Frankfurt i 1963 gjorde det klart for mig, at jeg ville vie mit liv til at dykke ned i emnet, forklarer Peter Langwithz Smith. 

Lær af fortiden

Hvad håber du, folk tager med fra dit foredrag?

- Faktisk håber jeg, at de vil tage turen til Neuengamme og se stedet med egne øjne. Det giver et helt andet og autentisk indtryk. Så håber jeg, det vil give stof til eftertanke, give folk lyst til at lære mere, tænke sig bedre om og tænke bedre om deres medmennesker. Og endelig håber jeg, at der også vil dukke yngre mennesker op, for det handler jo om, at nogle skal bære faklen videre og lære af fortiden, så vi kan forme en bedre fremtid, siger Peter Langwithz Smith.