Læsekasser

Med læsekasser har vi gjort det nemt at dele litterære oplevelser. Kasserne indeholder ti eksemplarer af den samme bog og har en udvidet lånetid på 60 dage. Det betyder, at I blot skal låne et materiale, så er I alle sammen klædt på til store oplevelser.

En læsekasse indeholder:

  • Ti eksemplarer af den samme bog.
  • Anmeldelser og portrætter af forfatteren.
  • Artikler.
  • Gode råd til læsekredse.
  • Praktiske oplysninger.

I kan her se en oversigt over samtlige læsekasser. Det er p.t. ikke muligt at bestille læsekasser her fra hjemmesiden, så kontakt personalet eller send en mail til bibvok@esbjergkommune.dk. Husk at skrive hvilken læsekasse I vil reservere og hvilket læsekreds-lånerkort, kassen skal reserveres på. Hvis I ikke alllerede har et læsekreds-lånerkort, kan I oprette et på det lokale bibliotek.

Lånetiden for en læsekasse er 60 dage, og den udlånes altid samlet, også selvom I måske ikke skal bruge alle ti bøger i jeres læsekreds. Kassen skal naturligvis være komplet med alle ti eksemplarer og andet materiale, når den afleveres.

Vi laver løbende nye læsekasser med spændende titler, så hold øje med oversigten.