Linda Abildgren

Linda Abildgren er født i 1977 og opvokset i Esbjerg. Som så mange andre flyttede hun fra byen, da hun skulle læse videre; hendes valg faldt på Aarhus, hvor hun uddannede sig til tegnsprogstolk, og hun endte med at blive hængende i 16 år.

Undervejs traf Linda beslutningen om at få et barn alene, og det var derfor med Anton i armene, hun i sommeren 2011 flyttede tilbage til hjemstavnen.

I 2007 begyndte Linda at blogge om stort og småt. Hun har bloggen Blogsbjerg. Hun har altid elsket at skrive, og med bloggen fandt hun en platform, hvor det, hun kunne og holdte af at gøre, gav mening for andre end sig selv. Linda har alle dage blogget om det, der fylder for hende, og derfor var det også naturligt for hende at skrive sig igennem beslutningsprocessen, da hun begyndte at overveje at blive selvvalgt alenemor.

Bogen “Vi er bare selv” er et redigeret udvalg af blogindlæg fra perioden lige inden Linda bliver gravid, og frem til Antons 2 års fødselsdag.

Hvorfor er det din arbejdsplads?
Min bog er jo ikke, som andre forfatteres, et værk, jeg har sat mig og skrevet, fra første til sidste side. Lige præcis denne bog kunne ikke være blevet til, hvis det havde været forudsætningen, fordi jeg ikke ville have kunne skrive den, da jeg stod midt i det hele. Erindringen er sådan en sjov størrelse, der foretager løbende redigering, efterhånden som tiden går, og en efterskrevet bog, ville derfor ikke have givet samme reelle billede af virkeligheden. Af samme grund har jeg ikke ét sted, jeg kan vise et billede af, som er min arbejdsplads. Jeg får ideer, når jeg kører bil, når jeg vasker op, og somme tider også midt om natten. Af samme grund har jeg altid en notesbog ved hånden, så jeg kan skrive ideer, sætninger og ting, jeg studser over ned, undervejs.

Hvad er vigtigt, at have omkring dig, når du skriver?
Det vigtigste for mig at have omkring mig, når jeg skriver, er ro. Jeg har brug for at kunne skrive uforstyrret fra ende til anden, fordi jeg skriver bedst, når jeg får lov at følge et emne til dørs. Det sker ofte, at jeg skriver en kladde, hvorefter jeg lægger den fra mig et par timer, og derefter genlæser og udgiver den; så er jeg sikker på, at jeg får sagt det, jeg gerne vil sige, og får det formuleret, som jeg gerne vil.

Hvem eller hvad inspirerer dig?
Min største kilde til inspiration er undren og de store følelser på skalaen. Jeg nyder også at skrive om de små ting og hverdagen, men min egen oplevelse er, at mine tekster bliver bedst, hvis jeg har noget på spil.