Slutmål og trinmål

Det er MIT bibliotek! er udviklet i et unikt samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker og RollespilsAkademiet. Under udviklingen af spillet har vi løbende testet det blandt 8. klasser på esbjergensiske skoler - samt modtaget input fra dedikerede lærere.

Spillet skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder.
  • give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og lokale politiske beslutningsprocesser.
  • se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser.
  • reflektere over egen rolle som borger i Danmark.
  • kunne lede møder og styre diskussioner
  • udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd. • anvende hensigtsmæssige læseteknikker.
  • anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad.
  • karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden.
  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse.
  • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster.
  • udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden.