En verden af spil – for hele familien

29.06.23
Sommeren er over os og det betyder ikke kun strandture, isspisning og boglæsning – nej, det kan også betyde regnvejr og familietid! Og hvad er bedre end at vinde over dine nærmeste i et spil?

På biblioteket har vi omkring 200 brætspil, som du kan låne med hjem. Spillene findes i forskellige sværhedsgrader til børn, unge og voksne. Nogle spil er nemme at gå til som fx partners, HINT, Timeline og Jungle speed. Mens andre spil kræver lidt mere af dig fx Star Wars, Ankh: Gods of Egypt. I nogle af spillene skal I spille sammen for vinde fx i Pandemic-spillene.

Nogen spil gør dig måske klogere på historiske begivenheder og perioder, fx Augustus eller 7 Wonders, eller naturvidenskab i Terraforming Mars. Måske kan du lære noget om jernbaner i Ticket to Ride eller Brass Birmingham. Der er masser af spil at vælge imellem.

Og husk! Hvis spillet ikke står på dit lokale bibliotek, så kan du bestille det på hjemmesiden eller bibliotekets app, til afhentning på dit lokale bibliotek.

God sommer.

Materialer