Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Hvidvask, udnyttelse og mord - Nuuk noir når det er bedst! For alle voksne, der kan lide en god krimi

Beskrivelse

Den grønlandske kommunikationskonsulent Sika Haslund og journalisten Thormod Gislasson må kaste sig ind i kampen mod brutal organiseret kriminalitet i Grønland, med den unge musiker, Salik, som omdrejningspunkt. Vinterjagt er den fjerde, selvstændige bog i krimiserien om Sika Haslund, hvor de forudgående er Frosne beviser, Den sorte engel og Skibet fra Isfjorden

Vurdering

Nina von Staffeldt er en af mange nye forfattere der har fået øjnene op for Grønland som litterær scene. Hun formår at beskrive byer og bygder, normer og traditioner med kærlighed og kritiske holdninger. Alle hendes krimier er spændende fra første til sidste side og er let læste - "Vinterjagt" er ingen undtagelse. Yderst anbefalelsesværdig, hvis man har en lille gnist af forelskelse i Grønland - og hvem har ikke det?

Andre bøger om samme emne

Fx kan Pigen uden hud og Hvis du fløjter efter nordlyset være et kig værd. Begge udspiller sig også i Grønland