Årets fem bedste film på Filmstriben
Her kommer mit bud på fem af de bedste spillefilm der kom på Filmstriben i 2023.
Corsage (2022)
Vi følger Kejserinde Elisabeth af Østrig, også kendt som Sisi. Hun er stilikon, en mønsterbryder, som ikke bare kan indfinde sig med at være en kransekagefigur. Og så kan dramaet ellers lade sig udfolde.
Corsage er fremragende. Intet mindre. Et vildt og anderledes bud på et historisk drama. Det er en film man skal tale med andre om. Som den samtalesalon vi havde om filmen i Esbjerg, på mere end 35 min, hvor mange deltog. Vi snakkede blandt andet om exitskilte, anakronismer (filmen foregår i 1877 og 1878, men bemærk alle de moderne detaljer og de er ganske bevidst tilføjet), om stumfilm, om traktorer, om stærke kvinder, om at bryde med normerne og om at komme på gyngende grund som biografgænger. Hold op en oplevelse! Ja, nu fik jeg lyst til at se den igen.
Farvel hr. Haffmann (2022)
Vi er i Paris, året er 1942. Her møder vi juveleren Joseph Haffmann og hans lærling François Mercier. Joseph er jøde. Da nazisterne rykker ind i Paris får Joseph sendt familien i sikkerhed, men han når ikke selv væk i tide. Så han laver en aftale med François om at han kan bo i kælderen under butikken, mens François overtager butikken og lejligheden over butikken. Altså indtil alt bliver normalt igen. Det hele spidser til, da en højtstående nazistisk officer bliver kunde i butikken. François' hustru kan ikke blive gravid, og her kommer Joseph også til at spille en rolle. Dramaet intensiveres mens jagten mod jøder bliver mere pågående. Baseret på et teaterstykke.
Den simple grundide, og det sparsomme persongalleri, skaber grobund for et meget vedkommende, rørende og spændende drama. Et ægte kammerspil. Skuespillerne gør det fremragende, ikke mindst er mesterskuespilleren Daniel Auteuil sublim som Joseph.
Idioten (2023)
Tobias er titlens "idiot" - som i Dostojevskijs roman som filmen deler titel med. Tobias, der har hjertet på det rette sted, prøver det bedste han har lært. Han bor i provinsen sammen med sin gravide kæreste Cille, der er stoffer, kontanthjælp, ødelagte bygninger, slidte eksistenser og bristede drømme. Men efter et ophold på en højskole, som et led i noget jobtræning, får Tobias øjnene op for skuespillet. Så han søger stillinger i den retning, jager luftkasteller, mens kommunen får øjnene op for, at Tobias og Cille måske ikke er egnede som forældre.
En meget rørende og stærk fortælling fra samfundets nederste lag. Som filmens anker leverer Jacob Skyggebjerg en fremragende præstation som Tobias, den godhjertede idiot, som man ikke lade være med at holde af. Filmen formår både at være sødmefuld og rørende samtidig med at man sidder med en klump i maven og tænker på, at man ville ønske at Tobias og Cille kunne få den hjælp de har brug for, for de er ægte mennesker og ikke bare karikaturer. Det er stærke autentiske sager.
Kvinden i sandet (1963)
Vi er i Japan. Her møder vi skolelæreren og insektforskeren Niki. Niki er ude i nogle sandklitter for at lede efter helt specielle biller. Han når ikke den sidste bus hjem og han finder en sandgrav, hvor der er et hus. Han kravler derned og finder en hytte. I hytten bor en enke, der mistede sin mand og sit barn i en sandstorm. Niki overnatter der men da han vågner op, er stigen væk og han er fanget! Men hvem har taget stigen væk? Og hvad sker der, når sandet begynder at begrave hytten?
Et ægte japansk mesterværk, en allegori over vores samfund, en fortælling om det at være menneske og en moderne udgave af Sisyfos-myten. Og der er flere andre tolkningsmuligheder. Udover at filmen har mange lag, så er den visuelt meget smukt og holdt i skønne sort/hvide farver. Det er bestemt ikke en film for alle, og tempoet vil afskrække mange, men der venter en stor og unik oplevelse fra en tid, hvor det klassiske filmsprog blev udfordret af forskellige nybrud, forskellige over hele verden.
Rødt chok (1973)
John og Laura mister deres datter ved en drukneulykke. For at komme sig over tabet, tager de til Venedig. En blind mystiker, der hævder at have haft visioner af datteren, advarer om, at John er i livsfare, og at han øjeblikkelig bør forlade byen. Samtidig hjemsøges byen af en række uhyggelige mord.
En af filmhistoriens helt store mesterværker. Fra den mesterlige indledning, til dødstematikkerne i Venedig til en mageløs sexscene. En film der i det hele taget leger med tid og rum, med fortiden, nutiden og fremtiden, med elementer der viser, hvad der senere kommer til at ske eller hvad der er sket. Der er mange tolkningsmuligheder, både religiøse og mytiske, en film man kan se igen og igen. Hold op hvor er den film godt klippet, hold op hvor er den stemningsfuld og smuk/grum.