Danmarks Indsamlingen 2024

08.01.24
Børn går sammen for Ugandas børn, fra 8. januar til 3. februar.

Gå en tur og hjælp med at samle ind til fejl- og underernærede børn i Uganda. Du kan gå og indtaste skridt fra den 8. januar til den 3. februar kl. 12. Til det store Danmarks Indsamling show, lørdag d. 3. februar afsløres det på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået.

Novo Nordisk Fonden donerer 20 kr. for hver kilometer børnene går. Her kan du gøre en forskel. Tag dine bedste sko på, gå en tur og vær med til at hjælpe børn ud af sult og fattigdom. 

Du skal registrere hvor mange kilometer du har gået, senest 3. februar kl. 12.00  

Læs mere om kampagnen ”Vi går sammen” på dr.dk

Hvor skal I gå hen?

I Esbjerg Kommune har vi mange forskellige stier og ruter rundt i den dejlige natur. Find ruterne på Oplev Esbjerg.dk

Du kan også gå 

  • Ni runder på Hovedbiblioteket, så har du gået en km.
  • Tag turen fra Fortælletræet til Christian IX statuen på Torvet i Esbjerg og tilbage igen, så har du gået en km.
  • Inviter vennerne eller familien med på en gåtur til biblioteket for at låne en god bog, et spil eller bare for at få en god oplevelse sammen.

Gør det sjovt

I kan også gå til og fra fodbold, spejder, ridning eller andre fritidsaktiviteter. Og husk, det er altid sjovest at gå sammen. Kan det ikke lade sig gøre, kan gåturen for eksempel forsødes med en lydbog fra e-Reolen Go eller et afsnit af Børneavisens podcast "Hva' sker der?".

Neden for har vi samlet et lille udvalg af bøger til inspiration. Her er både billedbøger og fagbøger for de yngste om alt det, man kan finde på en gåtur i naturen, men også bøger for større børn og voksne, der vil gå lidt længere.

Materialer