De fem bedste bøger jeg læste i 2023
Igen i år har jeg også samlet de fem bedste bøger jeg har læst i år – fire af dem udkom i 2023, den femte i slutningen af 2022. De kommer i vilkårlig rækkefølge. Jeg håber at denne lille liste måske kan inspirere dig til nogle store læseoplevelser i 2024.
Den yderste grænse (Jacob Jonia, 2023)
Vi er Esbjerg i 1927. En special sag får det nyoprettede rejsehold til at tage rejsen fra København til Esbjerg. Sagen viser sig at være mere kompliceret, og betændt, end først antaget. Mord er kun en af ingredienserne!
Meget velfungerende historisk spændingsroman, hvor det lykkes for forfatteren at lade 1927 træde frem for læseren. Der er også denne skønne, skønne beskrivelse af Esbjerg, hvor Jonia indfanger western/frontier-myten på dansk grund:
”Himmelstrup forstod endelig til fulde den særlige atmosfære, der hvilede over byen. Så længe alting var nyt og lå åbent foran én, så længe man kunne gå på vandet, og jorden under ens fødder var ubetrådt land, var der ikke nogen grænser. Men en skønne dag vågnede man af drømmen, rusen havde lagt sig, og fortryllelsen var hævet, hvorefter guldfeberen blev forvandlet til ren grådighed.”
Stridsmand (Jacob Hedegaard Pedersen, 2023)
Krigen hærger i Verdenen. En stor og stolt by er under belejring, og de gode kræfter må stå sammen. Men er der nogen vindere, når man taler om krig? Hvem er de gode, og hvem er de onde? Fantasy til voksne læsere.
I dette 2. bind i serien "Krigen" følger vi blandt andet dværgen Birge og et drikkelaug. Flere forskellige personer nærmer sig byen Storstad, som er under belejring. 1. bind i serien er Krigsmager Serien foregår i det samme univers som forfatterens ungdomsserie "Dværgenes krønike", der udkom i fem bind.
Anden del af Jacob Hedegaard Pedersens, indtil videre, voldsomt imponerende trilogi er fantasy for voksne af den fineste karat - hvis vi talte om materiale til dværgerustninger, ville det være mithril. Opbygningen med skiftene mellem de mange personer er godt udført, og selve favntaget med "krigens væsen" er også aktuelt i vores egen verden, og her bruger forfatteren kløgtigt fantasygenren som et spejl. Bogen er meget velskrevet, muskuløs og skarp, og der er eksempelvis også et fornemt mytisk lag med "Sædemanden". Det er skæbnetung, mørk og skøn fantasy. Jeg glæder mig allerede til trilogiens afslutning! Bør ikke læses selvstændigt.
Hedegaard Pedersen har kvaliteter som de store, tænk Joe Abercrombie, Tolkien og Erik Granström.
På havet (Theresia Enzensberger, 2022, på dansk i 2023)
I en ikke så fjern fremtid bor pigen Yada på en menneskeskabt ø i Østersøen, hvor man har forsøgt at skabe et tilflugtssted. Men hvad er der sket ude i verden? Til læsere af science fiction med fokus på fremtidsversioner, hvor genren bruges intelligent til at reflektere over vores egen samtid.
Ude i Østersøen ligger den menneskeskabte ø Seestatt. Vi er i en ikke så fjern fremtid. Øen, og det lille minisamfund, blev skabt som modspil til den stigende uro i verden. Som en utopi. Her møder vi Yada. Hun er 17 år gammel, og hendes far var grundlæggeren af Seestatt. Yada har udlængsel, hun vil gerne vide, hvordan hendes mor døde, og hun vil gerne se andre dele af samfundet. I Berlin møder vi kunstneren Helena, der skabte en kult omkring sig gennem et kunstprojekt. Derudover er der "arkiv"-kapitler, hvor forskellige typer af utopier beskrives. Hvordan hænger Yadas historie sammen med Helenas, og hvem har skrevet "arkiv"-kapitlerne?
En ganske fremragende science fiction-roman, hvor teknikken træder i baggrunden til fordel for de menneskelige aspekter. På den måde kan romanen også betegnes som en samtidsroman, da de emner, der behandles, med klima og en verden i forandring, er meget aktuelle i vores egen tid. Den er velskrevet, og "arkiv"-kapitlerne og de overraskende drejninger løfter bogen op på et meget højt niveau.
Molbohistorier (Rasmus Theissen, 2023)
Regnen falder tungt på Mols. Den truer med at drukne både landet og de mennesker, der bor der. Roman til dem med interesse i genrehybrider, skønt sprog, folkhorror og nyere, eksperimenterende dansk litteratur.
Vi er på Djursland, nærmere bestemt ved Knebel Vig. Det unge par Viktor og Monika bor sammen med deres datter. Det regner. Konstant. Regnen får det værste frem i menneskerne. Også i Viktor og Monika. Løgne fra fortiden, og andet skummelt, falder sammen med regnen. Fortiden møder nutiden og fremtiden i én stor regnvåd pærevælling.
Udover at romanen har et skønt og afskrækkende mytologisk lag, ja, nærmest horror i den jyske muld, så formår forfatteren Rasmus Theisen, med skarp, kort prosa, at skildre ægte mennesker på Mols. Det veksler mellem det triste, det morsomme og det rørende, ja, alt det, der kendetegner ægte mennesker. Og det er romanens helt store bedrift: Den formår nemlig at udfolde sig på flere niveauer, ja nærmest i flere forskellige virkeligheder, uden at det er rodet. Det hele giver, på den grumme måde, smuk mening. En ganske unik udgivelse.
Romanen, og dette take på begrebet molbohistorier, er helt sin egen, men der er et slægtskab med Colling Nielsen sære og fremragende Mount København.
Für Elise (Amdi Silvestri, 2022)
“But there's just one thing I wanna know...
How's that damn three seashell thing work?”
Ja, det skal naturligvis ikke handle om den glimrende actionfilm Demolition Man, men jeg synes at John Spartans nysgerrighed, angående de famøse muslingeskaller og toiletterne i fremtiden, er en fin parallel til Amdi Silvestris glimrende roman Für Elise. For den handler nemlig om nysgerrighed, om at forstå. På flere planer.
Vi møder forfatteren August Fischer. August er en forfatter, der graver sig ind i fortællingerne, der “fisker” efter sandheden, der undersøger alt det, han skriver om. For Augusts drivkræft er at forstå. Forstå verden, forstå sine medmennesker, forstå transformationer, forstå sig selv.
I flere omgang møder August den mystiske Elise. Og han støder på noget i Rumænien som ryster hans grundvold.
Für Elise er en dannelsesroman, en klog roman spækket med kulturelle referencer, en roman der blander forskellige genrer (som er et af Silvestris kendetegn) og så er det en meget personlig roman. En roman hvor Silvestri, sammen med sin hovedperson, forsøger at forstå, livet som forfatter. En forfatter der ikke er brudt igennem i den brede offentlighed. Og det undrer faktisk også mig. Altså at Silvestri ikke er brudt igennem. For han er en dygtig ordsmed, en dygtig fortæller og han formår både at underholde og skabe “stor litteratur.”
Für Elise er en Silvestris bedste bøger. Vedkommende, modig, personlig, underholdende og klog. Man kan sagtens læse den selvstændigt, men man får et større udbytte ved at starte tidligere i forfatterskabet. Eksempelvis med Slør og Vardekød.
Da jeg læste den kom jeg til at tænke på den fornemme King-roman Vækkelse, en roman der også tager en vild drejning til sidst, en roman der var meget personlig og en roman der handler om transformationer.
Silvestri er en kompromisløs og søgende forfatter, der fortjener at opnå det store gennembrud. Man uanset hvad, så har han leveret mange glimrende bøger. Og, fra min stol, er det bøgernes kvalitet, og ikke et kommercielt gennembrud, der er det vigtige.