Film og musik på Filmstriben

01.03.24

Den 28. december 1895 arrangerede brødrene Lumière verdens første offentlige filmforestilling i Paris. Der var naturligvis tale om stumfilm, hvilket der var helt frem til anden halvdel af 1920’erne. Lyden slog ægte igennem i 1927 med The Jazz Singer – den første danske spillefilm med lyd var Præsten fra Vejlby fra 1931. Dermed ikke sagt, at der var stille, når stumfilmene blev vist. Der var fortællere, pianister og orkestre. Så musikken har spillet en central rolle siden filmens fødsel. Jeg anbefaler, hvis I får mulighed for at opleve stumfilm i en biograf hvor der er et orkester med, at I slår til, det er en unik oplevelse!

Men nok om gamle dage. På Filmstriben er der et helt overflødighedshorn af film, hvor musik, på den ene eller anden måde, spiller en central rolle, og jeg vil her anbefale fire film, to spillefilm (hvor country er det gennemgående tema) og to dokumentarfilm. Men der er mange, mange flere. Søg bare på ”musik” i søgefeltet, så starter en hel symfoni. Her mine fire bud.

Blaze (2018)

Blaze Foley var en amerikansk countrymusiker med base i Texas. I filmen, som er baseret på bogen "Living in the woods in a tree - remembering Blaze" skrevet af Blazes store kærlighed Sybil Rosen, krydser tre spor hinanden: Blazes store kærlighed til Sybil, den store nedtur (fyldt med druk og stoffer) og Blazes eftermæle, hvor to venner fortæller om Blaze. Der klippes mellem de tre spor og på den måde har filmen ikke en klassisk struktur. I filmens afslutning krydser sporene hinanden. Filmen er den erfarne skuespiller Ethan Hawkes debut som instruktør.

Fremragende og meget anderledes biografisk drama, hvor man mere afsøger passionen, og de store følelser, fremfor en klassisk struktur fra a til b. Tidsbilledet er smukt realiseret, fotograferingen stemningsfuld og selve slutningen er hjertegribende sublim. Men filmens stærkeste kort er uden tvivl Ben Dickey i rollen som Blaze Foley. Det er en på alle måder stor, smertefuld og musikalsk præstation.

Wild Rose (2018)

I Glasgow bor Rose-Lynn. Hun er 23 år gammel og er lige kommet ud af fængslet. Rose-Lynn har en drøm: hun vil til Nashville og blive professionel countrysanger. Og hun er dygtig og synger som en drøm. Men hvordan kan en ung fattig kvinde fra Skotland, med to unger på slæb, gøre sig forhåbninger om, at slå igennem som sanger? Rose-Lynn gør rent hos en rig familie og pludselig åbner der sig en dør

En klassisk og dejlig fortælling om at forfølge drømme, om at finde sig selv. Filmen er spækket med fine skuespilspræstationer men det er Jessie Buckley, der spiller Rose-Lynn, som gør filmen så god som den rent faktisk er. Hun er en ægte stjerne. Stærk, svag, skrøbelig, hård, ja, hun skildrer et ægte menneske og det løfter den velkendte fortælling op på et højt niveau. Brugen af musik er også værd at fremhæve - man får virkelig lyst til at lytte til en masse country!

Born to lose (2019)

Uffe Lorenzen, bedre kendt under kunstnernavnet Lorenzo Woodrose, er en af vor tids helt store undergrundsmusikere. I denne dokumentarfilm har filmholdet fuldt Lorenzo over en længere periode og der er både indblik i hverdagen og koncertoptagelser og skildringer af livet på landevejene som musiker. Vi følger Lorenzos op og nedture og et af de centrale temaer er balancegangen mellem at tilhøre undergrunden og at man samtidig gerne vil blive anderkendt i den brede offentlighed. Dokumentarfilm til dem med interesse i den danske musikundergrund og mere overordnet til dem med interesse i psykedelisk rock.

Born to lose" er et stærkt og rørende portræt af en meget spændende personlighed. Der er en fornem vekselvirkning mellem intime samtaler, det vilde liv som musiker og hele ideen om at tilhøre en undergrund. Filmen er både underholdende, morsom, oplysende og rørende. Man kan sagtens nyde filmen uden at have det store kenskab til Woodrose. Den er faktisk så stærk, at den også sagtens kan nydes af dem, der bare gerne vil se en god dokumentarfilm.

Anvil! The Story of Anvil (2008)

Vi begynder med arkivbilleder fra en stor metalkoncert i Japan i 1984. De fire navne på plakaten er Scorpions, Whitesnake, Bon Jovi og Anvil. Ja, de tre første bands kender alle, men Anvil gled ret hurtigt ud i glemslen. I 2006 møder vi bandet. I Canada. Forsangeren, og den ene af stifterne af Anvil Steve "Lips" Kudlow, kører ud med mad til institutioner og den anden af stifterne, trommeslageren Robb Reiner er arbejdsmand for et byggefirma. De to er stadigvæk gode venner og de har begge drømmen om, at genrejse Anvil. De har fået nye medlemmer og en dag kommer en mulighed for en europaturne! Og efter et møde med en gammel ven, en kendt producer, kommer der også mulighed for en ny plade! Men lykkes det for dem at slå igennem?

En meget vellavet og skøn dokumentarfilm. Den er både rørende, morsom og spændende og de to gamle venner, Steve og Robb, er et fantastisk makkerpar. Ja, det handler om musik men kernen er mod og venskab, perfekt til at komme i godt humør af.