Klimakrise i litteraturen

Det er svært ikke at komme til at tænke på fremtidsdystopier, hvis man læser klimarapporter, biodiversitetsforskning eller nyheder i det hele taget.

Indlandsisen og isen på Antarktis smelter, havene er fyldt med mikroplast, dyrearter uddør hurtigere og hurtigere, den massive rydning af regnskovene fortsætter og vejret er ekstremt med tørke og oversvømmelser. 

De færreste læser jo klimarapporter, men hører måske alligevel noget om klimakrisen gennem medierne. Videnskab og fakta er godt, men i vores søgen efter mening, har vi brug for litteratur, der berører og bevæger. Vi forstår og føler gennem historier. 

Klimafiktion (Cli-fi) skaber et sprog og et rum, hvor de fatale konsekvenser af menneskelige handlinger udstilles. Der etableres et fremtidsbillede, som en advarsel om, at hvis vi ikke effektivt ændrer adfærd, kan virkeligheden se markant anderledes (og skræmmende) ud. Eksistentielle emner som ensomhed, kærlighed, smerte, glæde og venskaber får historierne til at leve og sikrer indlevelse. 

Klimafiktion fordøjes med et indbygget refleksionsrum. Ja, der er katastrofe og undergang, men der er også alternativer og bæredygtige veje og skub til natursynet. 

Vi har fundet en god portion klimafiktion frem.
 

Materialer