Ny skole efter ferien?

02.08.23
Når sommerferien slutter og et nyt skoleår starter, er du måske en af dem der skal starte i en ny skole.

Måske tænker du meget over, hvordan det kommer til at gå, og om du får nogle nye venner. Sommerfuglene vælter rundt, og det kan være svært at koncentrere sig om noget som helst.

I bøgernes verden har masser af unge oplevet det før dig. Læs her om Liv og Frejas oplevelser. Måske de kan hjælpe dig med at få styr på sommerfuglefarmen i din mave? 

Kære Freja af Karen Vad Bruun

Freja er lige startet i 7. klasse på en ny skole. Hun forsøger at være usynlig, fordi hun tror, de andre ikke kan lide hende. Hun gemmer sig bag skolen i pauserne og er ude af døren, så snart klokken ringer. Men da de to 7. klasser skal lave musical ændres Frejas liv. For Benjamin foreslår, at Freja skal synge. Pludselig oplever Freja at være en del af et fællesskab, også selvom hun har svært ved at tro på, at de andre virkelig har lyst til at være sammen med hende. 
En roman om at kæmpe for at passe ind på en ny skole og i et nyt liv. 
 

Inde i hovedet er jeg sjov af Lisa Bjärbo

Hvad gør du, hvis du skal starte på en ny skole, men helst dyrker menneskelige relationer gennem reality-tv eller under dynen med en bog?
Rigtig dejlig og hjertevarm bog oplevet gennem en introvert ung piges øjne. Liv er virkelig sjov inde i sit eget hoved og man hepper på hende hele vejen igennem akavede situationer, angstanfald, en spirende forståelse for sig selv, nye venskaber og måske en forelskelse. 
 

Tags
Materialer