Slap af – også i eksamensperioden

Eksamensperioden lurer lige om hjørnet. Det betyder ofte masser af fastfood og sodavand, så du kan holde dig selv kørende, og lange nætter uden søvn lige op til en aflevering.

Det er efterhånden ved at være et par år siden, jeg selv var kandidatstuderende, men jeg husker tydeligt, hvor stressende eksamenerne er, og hvor lidt overskud man har til at lave noget som helst andet end at tænke på opgaveskrivning og kildehenvisninger.

Husk at slappe af

Men noget, jeg sidenhen har lært, og som jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang, er, at det er vigtigt at huske at slappe af – også i eksamensperioden. Det kan virke nemt at sige, for hold nu op, hvor er det svært at følge, når man står midt i det. Men hvis du slapper lidt af, har du også mere overskud til at fuldføre din eksamen.

Derfor får du her en række bøger, film og spil, som du kan tage frem, når du holder en velfortjent pause i eksamenslæsningen.

Læs eller lyt til en bog

Dem du læser på en dag, dem med masser af spænding, og dem der er lidt pladderromantiske. Helt perfekte til afslappende hyggelæsning.
 

Lav noget kreativt

Dem der inspirerer til håndarbejde, madlavning og alt derimellem. Aktivér dine hænder, så hjernen får lidt ro.

Se en film

Dem der får dig til at grine, græde og mindes din barndom. Glem stressen for en stund, og fordyb dig i en film.

Spil et spil

Dem der går hurtigt, dem du kan spille en hel aften, og dem du kan huske fra barndommen. Hiv fat i en ven eller to, og lad jer opsluge af spilleregler, brikker og kort.