Jakobs krimianbefalinger
Den våde fisk af Volker Kutscher
Bag den lidt kryptiske titel gemmer der sig en spændende og fascinerende krimi fra mellemkrigstidens Berlin. Den våde fisk er første bind i serien om Gereon Raths færd gennem en by og et samfund i forandring. Hvad der skal komme ved vi, men ”rejsen” mod det er utrolig spændende. Plottet er fremragende men det er skildringen af Tyskland i forandring der gør denne serie til noget helt specielt. Den er læst (serien) flere gange og jeg gætter på det sker igen. Tv-serien Babylon Berlin bygger på bøgerne – de er bare bedre end den ellers fremragende Tv-serie. Serien blander, på godt og skidt, rundt på historierne i de forskellige bind af bogen, hvilket gør at man kan se serien både før og efter man har læst romanen.
Martsvioler af Phillip Kerr
Første bind i serien Berlin Noir er introduktionen til privatdetektiven Bernhard Gunther og hans utrolige liv før, under og efter 2. verdenskrig. Hvad den mand ikke oplever gennem denne fremragende serie er ikke værd at nævne. Bernhard Gunter er den klassiske privatdetektiv der hader autoriteter og helst vil passe sig selv – hvilket var en vanskelig opgave Hitlers Tyskland, hvor alle helst skulle være ens og tænke ens. Serien trækker kraftigt på de klassiske noir træk som kendes fra Raymond Chandler og Dashiell Hammett historier fra LA og Bernhard kunne nok være spillet af Bogart, hvis ikke serien var fra 1996. Serien er på 14 bind og rammer en tone og tidsbillede der holder mig fanget fra start til slut.
Den hengivne hr. X af Keigo Higashino
Når jeg læser krimi er så betyder plottet selvfølgelig meget men ofte har byen og tiden en mindst ligeså stor betydning. Den hengivne hr. X er første del af en serie der foregår i Japan, mest i Tokyo, og er historien om det umage par Kusanagi og Yukawa forsøger at opklare meget indviklede mordgåder. Kusanagi er politi mens Yukawa er fysiker og de to ”kompetencer” eller tilgange til opklaringen er omdrejningspunktet i denne serie. Plottet er traditionelt who done it krimi, men fortællestilen er japansk hvilket giver det hele en lidt anderledes vinkel end hvis den var skrevet af en europæer. Og sidst men ikke mindst – man bliver sulten af at læse denne serie, præcis som når man læser Murakami. Japanske forfatter (de få jeg kender) er meget stolte af det japanske køkken og det er ikke sushi det hele.