”Det går op for mig, at ligesom jeg fra mine to hjem i Esbjerg næsten kun husker gården og haven, så mindes jeg fra hele min tid i byen næsten kun sommeren og næsten slet ikke vinteren. Så godt som ingen billeder med sne på har jeg bevaret, bare en brat gangsti fra Havnegaden ned mod havnen, Jomfrustien, hvor vi kælkede, og det var allerede ved at blive tusmørke, man sad på sin kælk mellem andre kælke på bakkens top og en fremmed, voksen mand stod pludseligt på siden af os og sagde vredt, at den slags styrestave måtte vi ikke bruge, de var farlige. Det var kosteskafter, som vi havde forsynet med et stort søm i spidsen.”
