Testamentet og de 40 år som forfatter

Men først skruer vi tiden tilbage til 1983 hvor Prinsesse Morgenrøde og Lindormen udkom. Det blev starten på Josefines forfatterskab, et forfatterskab der har 40-års jubilæum i år, og som vi markerer på årets Fantasyfestival. Det har jeg taget en snak med Josefine om. Og det oplagte startsted var, hvorfor Josefine på et tidspunkt hellere ville gå med en fuldtidskarriere som forfatter end som teatermenneske? ”Meget kort sagt er det, fordi jeg gerne vil bestemme det hele. Når man skriver litteratur, så kan man indføre lige så mange karakterer, som man gerne vil, og sende mange hære i krig, uden at det koster mere end lidt tryksværte. Vendepunktet for mig blev et kursus på filmskolen midt i 90’erne, hvor jeg sammen med en gruppe af teaterinstruktører blev inviteret med til et kursus for at afprøve filmediet. Da jeg kom hjem fra det kursus, fandt jeg ud af, at det jeg ville fokusere på, var at skrive, for bogen er det medie, hvor jeg følte, jeg havde mest frihed.”

Hvorfor netop fantasygenren?

Men hvorfor blev det så primært fantasygenren, som Josefine kastede sig over?

”For mig giver det stiliserede univers, som eventyr og fantasy foregår i, en stor frihed til at fortælle lige den historie, jeg gerne vil fortælle. I min konstruktion af universerne bestræber jeg mig på, at de fungerer som en slags parallel til fortællingerne. For mig begynder arbejdet med en bog altid med temaet, og her bruger jeg fantasygenren som en slags fremkaldervæske. Temaet i Dragens kys handler eksempelvis om hvordan man finder sin egen indre stemme, når man vokser op, med en dominerende mor. Det kunne jeg jo godt have skrevet en socialrealistisk roman om, men for mig giver fantasygenren mulighed for at eksponere temaer på en tidløs måde.”

Et samfund i problemer

Og så er vi tilbage ved testamentet, ved Josefines nyeste udgivelse som hun præsenterer på årets Fantasyfestival, to-binds værket Drømmemesteren.

”Drømmemesteren er skrevet på baggrund af lige dele frustration og fortvivlelse over, at vi har ladet så mange børn og unge fare vild i den senmoderne identitets-spejllabyrint. Spejllabyrinten er de digitale medier, som har frataget os, især børn og unge, mulighederne for at stole på egne sansninger og erfaringer. I stedet for at have tillid til sin egen indre stemme bliver deres ”jeg” bygget op på andres refleksion. Og det er skidt, for man bliver ensom og ulykkelig og ramt af meningsløshed, hvis man ikke er forbundet med sig selv, med andre og med naturen. Vi bliver nødt til at få vendt den udvikling, for vi kan ødelægge i vrede, men kun bygge op i håb. Og det er i virkeligheden hovedtemaet i Drømmemesteren.

Den visuelle flodbølge, der skyller over os fra internettet, gør os passive. Det betyder faktisk, at vi mister evnen til at dybdelæse og til at bruge sprogets mange, mange nuancer.

Den indre billeddannelse er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver træning og fordybelse. Det er derfor, vi som regel begynder med billedbøger eller mundtlige fortællinger.

Det visuelle bombardement gør vores fantasi doven, og det betyder ikke kun, at du bliver en dårligere læser. Det betyder også, at du ikke behersker din forestillingsevne, når du står i et problem, hvor du skal tage stilling. Kan du ikke forestille dig konsekvensen af en handling eller beslutning, bliver du nem at manipulere.”

Vi ses i Esbjerg til september

Vi glæder os meget til, at Josefine besøger årets festival. Til at høre mere om den aktuelle og meget vigtige nye udgivelse og til at tage med på en rejse gennem forfatterskabet.

Josefine får det sidste ord: ”Jeg vil så gerne fejre mit jubilæum, for jeg elsker at være forfatter, og jeg kan simpelthen ikke finde noget bedre sted og anledning end årets Fantasyfestival i Esbjerg. Derfor er jeg selvfølgelig virkelig glad for festivalens invitation, og jeg glæder mig til at fejre jubilæet sammen med alle de mange, mange læsere, der ligesom mig holder af eventyr, fantastiske fortællinger og fantasy. Kære læsere, vi ses i Esbjerg til september.”